Hop ombord i et stykke maritim kulturhistorie i verdensklasse
Intet sted i Danmark byder på så mange imponerende kulturoplevelser forbundet til havet som i Helsingør, hvor historierne om havets og søfartens betydning for samfundet dengang og nu fortælles flere spændende steder.
Renæssanceslottet Kronborg blev bygget på guld, der kom sejlende gennem Øresund. M/S Museet for Søfart er en moderne arkitektonisk perle bygget på skuldrene af fortidens skibsbygningstraditioner, som i dag lever videre i Historisk Havn Helsingør og de flotte træskibe. Værftsmuseet fortæller historien om solidarisk skibsarbejderkultur og industrihistorie. Øresundsakvariet fuldender kæden med leg og læring om havet. Alt er nemt at finde, tæt på hinanden og sætter sit aftryk på Helsingør.
M/S Museet for Søfart
Oplev prisvindende arkitektur og sansemættede udstillinger. M/S Museet for Søfart er tegnet af verdenskendte BIG - Bjarke Ingels Group, og Museet ligger i smukke, maritime omgivelser på Kulturhavn Kro...
Værftsmuseet
Helsingør Værftsmuseum fortæller historien om en svunden tid, hvor værftsfløjten styrede livet i Helsingør.
Kulturværftet
Helsingør Kommunes centrale kulturcenter for koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer og festivaler hele året rundt.
Kronborg Slot - UNESCO verdensarv
Kronborg er et af Nordeuropas fineste renæssanceslotte. Det er verdenskendt som Hamlets og Shakespeares slot og er udnævnt til UNESCO verdensarv.
Kulturhavn Kronborg i Helsingør
Helsingør Havn, også kendt som Kulturhavn Kronborg, er bindeleddet mellem Kronborg Slot og Helsingør By.
Skibsklarerergaarden
Træd 200 år tilbage i tiden i Skibsklarerergaarden, Helsingørs bedst bevarede købmands- og skibsklarerergård fra Sundtoldstiden.
Se guiden til Helsingør
Få mere inspiration til oplevelser for hele familien