S/S Bjørn
Tag på sejltur langs Helsingørs kyst med dampskibet S/S Bjørn.
S/S Bjørn er et af de sidste dampskibe i Danmark der stadig er i drift, og i sommerhalvåret kan du komme med på en spændende sejltur langs kysten. Der sejles sædvanligvis den første søndag i måneden.
S/S Bjørn har tidligere sejlet som isbryder og bugserbåd i Randers Havn og fjord, og står som da det blev søsat i Bremerhafen 1909, blot med enkelte ændringer grundet moderne søfarts regler og sikkerhedskrav. En sejltur med S/S Bjørn byder derfor på en helt speciel oplevelse af en teknologi, som vi ikke bruger mere indenfor skibsfart.
Under sejladsen får du mulighed for at bistå fyrbøderne med at fyre under kedlen, eller at hjælpe kaptajnen med at styre skibet. Derudover er der adgang til skibets salon og mandskabskvarter.
Læs mere om S/S Bjørn her.