©  Foto:

Kulturværftet

Helsingør Kommunes centrale kulturcenter for koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer og festivaler hele året rundt. 

Kulturværftet er Helsingørs kulturelle samlingspunkt og hjemsted for nogle af de største arrangementer i regionen. Hele året rundt er Kulturværftet spækket med aktiviteter for hele familien samt erhvervskonferencer, virksomhedsshowcases og konferencer.  

I 2010 slog Kulturværftet dørene op i Helsingørs gamle skibsværfts-bygninger. Her kan du også kommunens bibliotek, skibsværfts-museet, kunst- og teknologicenteret Catch og caféen Spisehuset. 

Siden åbningen har Kulturvæftet været vært for over 7000 arrangementer, herunder koncerter, foredrag, debatter, film og teaterforestillinger med nationale og internationale kunstnere. Du kan også udvide dit horisont og kompetencer ved at tage korte kurser i en lang række kulturelle og kreative discipliner for børn, voksne og familier. 

 

Hvor det er sjovt at lære 

Kulturværftets bibliotek blev for nylig udnævnt til et af de to bedste biblioteker i Europa. Hver dag lægger over 1.000 mennesker vejen forbi dette sofistikerede multimedie- og ressourcecenter. Her kan du opleve legerum, IT-kurser, fredagscaféer med gæsteforfattere, børneteater, foredrag og IT-kurser for voksne. 

Det er det bedste sted at forkæle både ånd og mave med den fineste kultur, det bedste køkken og det bedste selskab, Helsingør har at byde på - fuldendt med en storslået udsigt over havnen og UNESCO's verdensarv Kronborg Slot.