Københavns bedste vinbarer
Vinbarer er altid et hit, og i København bliver nye spændende og lokale steder ved med at åbne. I brokvartererne såvel som i Indre By finder du hyggelige vinbarer, uanset om du er til ny, spændende naturvin eller klassiske vine.
Hvis du er tørstig efter mere, bør du læse med i vores guides til Københavns bedste cocktailbarer og ølbarer.
Ancestrale
Ancestrale på Vesterbro er først og fremmest en vinbar. Men det er også uformel dagligstuehygge og værdi for pengene hos de tre drenge, som driver stedet på en passion for vin, mad og godt værtskab.
...Terroiristen
Terroiristen ligger på Jægersborggade og er en undergrundsvinbar og -butik, som fokuserer på autentisk, terroirpræget vin, fremstillet i overensstemmelse med de gode, gamle traditioner.
Hos Terroiriste...
Ved Stranden 10
Ved Stranden 10 er en kombineret vinbar og vinhandel i indre by, der byder på vin i lange baner. Nyd et glas i hyggelige omgivelser eller tag en flaske eller to med hjem.
Ved Stranden 10 ligger central...
Den Vandrette
Hos Den Vandrette serveres der vin af forskellig kaliber. Fælles for dem alle er dog, at der er personlighed, hvad enten du er til terroir og autencitet eller klassikere.
Bagmændene er vinhandlerne Ro...
Sydhavnens Vinbar & Vinbutik
Hos Sydhavnens Vinbar finder du økologiske, biodynamiske og naturlige vine med fokus på kvalitet.
Bar Vivant
Bar Vivant på Elmegade på Nørrebro serverer naturvin, dåsefisk, surdejsbrød og mange andre lækkerier i skønne lokaler.
Den rustikke vinoplevelse i København
I København finder du både up-scale vinbarer samt masser af lokale hyggekroge, hvor du kan nyde et glas vin i en rustik og tilbagelænet atmosfære.
Toga Vinstue er et godt bud på en uformel vinbar, som byder på ultimativ værtshushygge på Store Kirkestræde i indre København.
Her er der både vin, specialøl, dansk frokost og debat på menukortet. På Toga Vinstue er gæsterne nemlig ikke sky for at diskutere politiske emner og lytte nysgerrigt til gæsternes forskellige holdninger. Vinstuen er charmerende og gammeldags, og efter kl. 16.00 er rygning tilladt.
Er du til vinbarer som er rustikke på den moderne måde, skal du besøge La Banchina, som ligger på Refshaleøen, hvor du også finder restauranterne Noma og Alchemist. På dette eftertragtede mødested finder du mange livsnydende gæster siddende på træplanker med naturvin i hånden. Det særlige ved Refshaleøen og La Banchina er dens unikke stemning, der skabes af de gamle industribygninger, som dominerer området. Atmosfæren er altid hyggelig, og hvis den lille sult skulle melde sig, kan du altid bestille en lille anretning til din vin.
Hos La Banchina på Refshaleøen er der garanti for hyggelige stunder året rundt. Foto:Daniel Rasmussen
Kombiner dejlig vin og lækker mad
En anden god vinbar, du bør overveje at lægge vejen forbi er Gaarden & Gaden på Nørrebro.
Gaarden & Gaden, der ligger på livlige Nørrebrogade, lige overfor Assistens Kirkegård, er et rigtig godt bud på et stemningsfuldt mødested for dem, som vil have en oplevelse, der både indeholder god vin og lige så god mad. Her byder køkkenet på kvalitetsråvarer og nøje udvalgte naturvine. Og du kan altid bede personalet om at finde noget ekstra særligt nede fra vinkælderen, der gemmer på masser af unikke vine, du ikke finder mange andre steder i København.
Hvis du er på udkig efter en komplet restaurantoplevelse, så skal du prøve Sans Souci Restaurant og Vinstue, som ligger på en charmerende sidegade til Gammel Kongevej på Frederiksberg.
Sans Souci har eksisteret siden 1902, hvorfor du er garanteret en oplevelse i historiske omgivelser og en helt særlig atmosfære. Her er mange vine at vælge imellem, heriblandt vin fra Bourgogne, Napa og Toscana. Desuden er alle vinene håndplukkede for at sikre et eksklusivt udvalg af vine fra allerøverste hylde. Maden på restauranten er mindst ligeså udsøgt og byder på et udvalg af klassiske danske og franske retter.