Guide: Hippe Jægersborggade
Jægersborggade, i den multikulturelle bydel Nørrebro, er gået fra at leve et anonymt liv til at være en af Københavns mest hippe og summende gader. He...
Der er mulighed for at shoppe overalt i byen, og i en metropol som København er der ikke det, du ikke kan få. Hver bydel har sine egne specialbutikker og helt særlige shoppinggader, mens du i byens centrum finder high-end butikkerne og de store high-street mærker.
København har mere end en håndfuld af gader, der emmer af lokal stemning, som kun en vej fyldt med specialbutikker og hyggelige fortovscafeer kan skabe. Her kan man altid finde kreative og unikke fund til at pakke ned i kufferten og tage med sig hjem. Man kan selvfølgelig ikke nævne shoppinggader i København uden også at have Strøget med, men anbefalingen om at undgå menneskemylderet og søge mod de lokales åndehuller, er hermed givet videre.
Hvis du nyder at svinge dankortet, men alligevel grubler over hvilke miljømæssige konsekvenser, dit forbrug har, så er du nået til det rette sted i artiklen. København har alle dage stået på tronen af vintage- og genbrugsmarkedet, og udvalget er ikke blevet mindre med årene. Gå på opdagelse i byens udvalg af secondhand-butikker her. Det pibler heldigvis også frem med nye butikker, der kuraterer deres varer ud fra grønne principper. Se nogle af de bedste her.
Hvis du skal prioritere din shoppingindsats, foreslår vi, at du fokuserer på dansk design. Siden Arne Jakobsen og de andre satte Danmark på verdenskortet er det kun gået fremad. Både indenfor interiør og mode kan vi være stolte af at have nogle lysende designstjerner. København er fyldt med både klassisk og nyskabende dansk design, og mange af de største designere har deres storslåede og inspirerende flagskibsbutikker i byen. Her sætter vi fokus på nogle af de mange, gode butikker.
Regner det? Eller er du mest til bare at have det hele samlet på et sted? København har nogle af Danmarks bedste shoppingcentre.