I København kan du medbringe både hund, cykel og barnevogn i offentlig transport, bare du er opmærksom på reglerne.

Medbring børnene

En voksen med en gyldig billet kan medbringe to børn under 12 år gratis. Rejser børnene alene, skal de købe en børnebillet, indtil de fylder 16 år. Læs mere her.

Barnevogne kan medbringes gratis i både tog, bus og metro. 

Medbring cyklen

Medbring din cykel på busser, toge og i metroen, men vær opmærksom på de forskellige regler. Bemærk at der gælder andre regler for ladcykler mm.

Cykler i busser:

Der må medbringes én cykel per rejsende i nogle af busserne i København. Der er max plads til to cykler per bus - husk at tage højde for barnevogne og myldretid. Det er buschaufføren, der bestemmer, hvorvidt der er plads eller ej, og lokale københavnere har sjældent deres cykel med i bussen. Cykelbilletten skal købes på tog- og metrostationer, i DOT’s billet-app eller via indcheckning på dit rejsekort, men kan ikke købes i busserne. 

På følgende buslinjer må man ikke medbringe sin cykel:

  • Alle buslinjer med numre fra 1 til 100, inklusiv A og N busser, hele døgnet (gælder ikke 5C og E-busser)

  • E- og S-busser samt 5C i myldretiden på hverdage

Cykler i S-togene:

Du kan medbringe din cykel gratis i de københavnske S-toge. Vær dog opmærksom på, at du ikke må stå af eller på S-toget med cykel på Nørreport Station på hverdage kl. 7:00- 9:00 og kl. 15:30-17:30.

Cykler i metroen:

Du kan medbringe din cykel i metroen, hvis du køber en cykelbillet til DKK 13. I myldretiden, dvs. hverdage kl. 7:00-9:00 og kl. 15:30-17:30 er det ikke tilladt at medbringe cykel i metroen. 

Medbring kæledyret

Du kan medbringe små hunde og kæledyr gratis, så længe de kan være i transportkasser eller tasker. Størrelsen på tasken må ikke overskride 100 x 60 x 30 cm, og det må ikke optage et sæde til en anden passager. Tasken eller kassen skal derfor placeres på skødet eller ved dine fødder. Større hunde, der ikke kan være i en transportkasse eller taske, rejser på en børnebillet og skal blive på gulvet.

Hunde kan ikke medbringes i A-busser (gælder hele døgnet), bortset fra A-busser i Køge, Roskilde, Næstved, Holbæk, Ringsted og Helsingør, hvor hunde kan medtages. Større hunde må desuden ikke medbringes i andre busser i Storkøbenhavn i zonerne 1 – 4, 30 – 33 og 40 – 44) på hverdage mellem kl. 7.00 – 9.00 og mellem kl. 15.30 – 17.30. Den forreste halvdel af bussen er dyrefrit område. Der må højst medtages 1 hund pr. kunde.

Læs mere her.