Med offentlig transport fra centrum af København tager en tur til Københavns Lufthavn ned til 15 minutter, afhængig af transportform. Københavns Lufthavn kan selvfølgelig nås med både metro, bus og tog. Har du ikke Rejsekort, skal du bruge en tre zoners-billet, som koster 36 kr.
Metro
Med den nye metroring og de mange nye metrostationer er metroen den hurtigste og nemmeste vej til luften fra det meste af København. Du skal med linje M2.
Tog
Fra Københavns Hovedbanegård er toget også en nem og hurtig måde at komme til lufthavnen. Der kører både Regional-, Lyn- og Øresundstog. Se rejseplanen for afgange og priser.
Bus
Bus 5C (som tidligere hed 5A) kører lige til lufthavnen og har stop ved bl.a. Nørreport, Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Herfra tager turen til lufthavnen omkring 35 minutter.
Taxi
Du kan selvfølgelig også vælge at tage en komfortabel taxi, fx hvis du har meget baggage. Afhængig af trafik og præcis afgangssted, så tager turen omkring 20-40 minutter fra Indre By.