Jul

Kager og julelækkerier

Foto: Mellanie Gandø

Traditionen med bagerier går langt tilbage, men de seneste årtiers enorme fokus på gastronomi har udløst en ny brød- og konditorrevolution i København. Mange nye bagerier er åbnet og har højnet standarden, og de har selvfølgelig alle deres eget take på julens lækkerier.

Det kræver en smule selvkontrol at lade være med at prøve det hele. Men du bør helt sikkert forkæle dig selv med et par søde juletilbud. Alle gør deres egne ting, men uanset hvor du går hen, lover vi dig, at der er noget at se frem til. Tjek disse steder, som med garanti vil få dine smagsløg i julestemning.

Liste
Kort
Jul
Foto: Mellanie Gandø

Hart Bakery

Hart har længe rykket ved grænserne for, hvad bagværk kan, og bageriet på Frederiksberg er blevet kendt for sine afsindigt lækre kager, wienerbrød, croissanter og brød i alle afskygninger. Gerne med et twist, så de adskiller sig fra det gængse.

Julekringle Københavns Bageri
Foto: Københavns Bageri

Københavns Bageri

En af Københavns bedste bagerier finder du i Carlsbergbyen. Som mange andre af Københavns bagerier dominere surdejen i størstedelen af deres bagværk, men mest kendt er bageriet nok for deres kringle, der adskiller sig fra den traditionelle wienerbrødskringle ved at være lavet på en croissant-dej, og med remonce lavet på vanilje, franske svesker, brandy, kardemomme og nødder. Til jul laver Københavns Bageri en særlig juleudgave af kringlen, hvor remoncen får selskab af traditionelle julekrydderier.

Collective bakery
Foto: Coffee Collective / PR

Collective Bakery

Coffee Collective har i mange serveret noget af byens bedste kaffe, og med Collective Bakery på Nørrebrogade kan man nu også få bagværk som matcher niveauet på den kaffe de har serveret i årevis. Hos Collective Bakery forsøger de at sætte fokus på tydelige smagsoplevelser ved at bruge sæsonvarer og de bedst mulige ingredienser i deres udvalg af surdejsbrød, croissanter og kage.

Meyers Bageri, Jærgersborggade

Meyers Bageri kan efterhånden findes i mange af Københavns kvarterer, men bageriet i Jægerborgsgade var det første sted magien skete. Selvom flere steder er kommet til, er udvalget og kvaliteten stadig det samme. Især Meyers kanelsnurrer er gået hen og er blevet Danmarkskendte og noget af en sællert.

Andersen Bakery
Foto: Moustgaard Medier

Andersen Bakery

I hjertet af Island Brygge finder du det prisvindende bageri, Andersen Bakery. Hos Andersen Bakery finder du friskbagt brød og kager hver eneste dag. Uanset om bageriet arbejder med surdejsbrød, wienerbrød eller konditorkager, bliver økologiske produkter og kvalitet prioriteret.

Perron på BaneGaarden
Foto: Martin Kaufmann

Perron

Det må siges at Perron ligger godt gemt af vejen og i sandhed er en af byens skjulte perler. Placeret midt i Banegaardens grønne terræn, er der både fredfyldt og naturskønt hos Perron, selvom der ikke er mere end 10 minutters gå gang fra enten Sydhavn Station eller Enghave Plads. Her er surdejen i fokus, der bruges i alt fra lækre croissanter til pizza.

kage
Foto: Daniel Rasmussen

Conditori La Glace

Siden den unge konditor Nicolaus Henningsen i 1870 åbnede sin forretning, har der uden afbrydelse været konditori i Skoubogade nummer 3. I de hyggelige gamle rum skaber mahogni, glas og messing den ægte konditoristemning. Hos La Glace serveres gammeldags kaffe, te og ægte chokolade - altid på kande til påfyldning. Det er en fin tradition, som ellers ikke findes mere i København.

Juno bageri
Foto: Michael Gardenia

Juno the bakery

I hjertet af Østerbro finder du Juno The Bakery, som har gjort det til deres uofficielle mission at bringe kardemommesnurreren til København. Den officielle mission er selvfølgelig at levere friskbagt bagværk, hvor smagsoplevelsen og kvaliteten er i fokus. Alt bliver derfor friskbagt flere gange i løbet af dagen, og du kan få alt fra friskbagt surdejsbrød og boller til pistaciecroissanter og deres ikoniske kardemommesnurrer.

Andersen
Foto: Daniel Rasmussen

Andersen & Maillard

Hos Andersen & Maillard, der ligger midt på pulserende Nørrebrogade er der to ting der er i højsædet. Exceptionel kaffe, der ristes på location, og umanerligt godt bagværk, der kreeres af Milton Abel, der tidligere har begået sig på restauranter som Noma og Amass.

Foto: Mellanie Gandø

Hart Holmen

I samme ånd som det bageri du kender på Gl. Kongevej. Hart Holmen ligger få meter fra havnefronten, hvor du kan nyde brød, kage og wienerbrød i lokalerne af det historiske Mærsehus med udsigt over Amalienborg.

Lille Bakery | Daniel Rasmussen
Foto: Daniel Rasmussen

Lille Bakery

Lille Bakery ligger i det tidligere industriområde Refshaleøen, og det er virkelig værd at tage en tur på tværs af havnen for at smage deres bagværk. Fra berlinere, til surdejsbrød til kanelsnegle – du finder det hele her, og du finder det i den allerhøjeste kvalitet.

Bageri
Foto: Pr Photo BRØD

Brød

Bageriet BRØD på Enghave Plads på Vesterbro er startet af folkene bag det hippe hang-out spot Kihoskh. BRØD er et lille økologisk bageri hvor du kan få lækre rustikke brød, lækker frokost og nærmest tangerende vanedannede kager.

brød
Foto: Mellanie Gandø

Galst Bageri

Galst Bageri er en skjult perle, der er værd at opdage. Det lille bageri startede som ren passion for surdejsbagning og af Erik Galsts drøm om at skifte revisorjobbet ud med en tilværelse som bager på fuldtid. Resultatet er blevet noget af Københavns bedste brød, som absolut er et besøg værd.

Sankt Peders Bageri
Foto: Martin Heiberg

Sankt Peders Bageri

An oldie, but goldie. Sankt Peders Bageri ligger i Latinerkvarteret og kan prale af at være Københavns ældste bageri. De tilbyder alt fra smørbagte kringler til brød og snaskede kanelsnegle.