Restaurant Aure
I 2024 åbnede Restaurant Aure på Refshaleøen, og blot 81 dage efter åbningen, fik de tildelt en Michelin stjerne.
I et gammelt krudthus fra 1700-tallet huser Restaurant Aure, der med øjeblikkelig virkning var en anmeldersucces. Blot 81 dage efter åbningen kom det ultimative hæder i form af en Michelin stjerne. Ydermere fik den kun 29-årige ejer og kok, Nicky Arentsen, den prestigefyldte Young Chef Award.
Nicky Arentsen er ikke ukendt i Michelin universet, og har tidligere arbejdet på Babette, AOC, Henne Kirkeby Kro og Jordnær, men har med Restaurant Aure skabt sit eget kulinariske univers, hvor skaldyr, fisk og hvis sæsonen tillader det, vildt, er på menuen.
For Nicky Arentsen er de gode råvarer og nøje tilberedninger lige så vigtige som atmosfæren på restauranten. Gæsterne vil opleve et nærværende og sjovt miljø, der i de historiske rammer er den perfekte setting når de blot 35 gæster får lov til at opleve trylleriet der forgår på Restaurant Aure.
Man vil ikke finde et a la carte kort på Resturant Aure, men derimod to set menus, der består af henholdsvis 4 og 7 retter. Begge vil give et indblik i Nicky Arentsens tanker og følelser og repræsentere hvad Restaurant Aure står for: Storslåede gastronomiske oplevelser, gode råvarer og fantastisk stemning.