©  Foto:

Ravelinen

På Volden på Christianshavn ligger det hyggelige og traditionsrige danske spisested, Ravelinen. Her kan du nyde den smukke, helt unikke beliggenhed og udsigt mens du indtager et lækkert og autentisk dansk måltid mad.

Ravelin er fransk og kan oversættes til ”vinkelbøjet udenværk mellem to bastioner”, på moderne dansk vil det sige et fremskudt fæstningsværk mellem to af Christianshavns voldes bastioner. Bygningen hvor Ravelinen holder til, blev oprettet helt tilbage i 1728 og har fungeret som restaurant siden 1942.

Man må sige at de mange år på bagen har givet pote, for personalet på Ravelinen har styr på deres håndværk. Maden består er lækre og velkendte danske klassiske retter lavet helt fra bunden på autentisk vis.

Stemningen på spisestedet er hyggelig og afslappet, mens servicen er eminent og formår at få gæsterne til at føle sig godt tilpasse og taget hånd om. Fra restauranten er der udsigt udover vandet i den smukke stadsgrav, der omgiver Christianshavn og i sommermånederne tilbydes der udeservering i den hyggelige have. Ravelinen er et fremragende sted at nyde en dejlig dansk frokost i form af lækkert hjemmelavet smørrebrød, akkompagneret af en iskold øl og en lille snaps.