Nordkyststien - Cykelrute 47 - Langs den nordsjællandske kyst
Nordkystruten - Rute 47, er en skiltet og naturskøn cykel -og vandrerute i Nordsjælland og strækker sig langs den danske riviera mellem Helsingør til Gilleleje og Hundested. Turen går gennem enestående naturområder, med ubegrænsede udsigter, charmerende kystbyer, fine badestrande og masser af seværdigheder. Langs ruten finder du mange charmerende stop som Gilleleje, Tisvildeleje og Liseleje, hvor caféer, restauranter og gårdbutikker skaber hyggelige oaser på din tur.
Nordkystruten, også kendt som rute 47, strækker sig over 65 km og kan cykles på én dag, men vi anbefaler at tage dig tid til at nyde turen.
Du kan dele ruten op i flere etaper og overnatte i de hyggelige kystbyer, på campingpladser eller de idylliske badehoteller, som ligger langs ruten. Med overnatning får du mulighed for at dykke ned i de små byers sjæl, tage en dukkert i havet og nyde den fantastiske udsigt over Kattegat.
For dem, der ønsker en aktiv ferie, er ruten velegnet til både cyklister og vandrere, og den byder på mange oplevelser undervejs. Fra Knud Rasmussens Hus i Hundested, til det historiske Nakkehoved Fyr ved Gilleleje, og kunstmuseet Rudolph Tegners Museum ved Dronningmølle. Naturen omkring ruten er ligeledes enestående – fra de lyngklædte bakker ved Heather Hill til den dramatiske udsigt ved Gilbjerg Hoved.
Du kan cykle rute 47 på én dag, eller dele den på i flere etaper og overnatte i de charmerende kystbyer, på vejen.
Langs ruten finder du flere børnevenlige strande, som er perfekte til en dukkert eller en picnic. Der er mange iskiosker og små spisesteder undervejs, hvor du kan nyde alt fra gourmetmad til klassisk strandmad. Skulle du få brug for en pause eller et hvil, er der mulighed for at tage toget mellem byerne, da Nordkystruten følger lokaltogsnettet i Nordsjælland.
Uanset om du er på udkig efter en romantisk weekendtur, en aktiv familieferie eller en naturoplevelse uden for de slagne stier, byder Nordkystruten på en unik kombination af afslapning, natur og historie.
Se de mange overnatnings muligheder langs den danske riviera. Hvordan du vil splitte turen op i etaper bestemmer du, samt om det skal være campingplads eller badehotel. Flere af overnatningsstederne ligger mindre end 1 kilometer fra ruten.
Vedligehold energi og væskebalancen på cykelturen
På ruten finder du flere supermarkeder, kiosker og tankstationer, hvor du kan købe proviant. Et lille tip: Er drikkedunken løbet tør for vand, så se efter en kirke, der er ofte en vandhane, du kan tappe lidt vand fra.
Valget er dit, gourmet, fællesspisning, vegetarisk eller økologisk. Der er stor varietet i spisesteder på vejen:
Stop undervejs
Skal cykelturen krydres med lidt kunst, kan du blandt andet stoppe ved:
Praktisk information
- Længde: 65 km.
- Sværhedsgrad: Medium
- Tid: 3 timer og 10 minutter i følge Google, vi anbefaler 2-3 dage
- Egnet til børn: Ja
- Belægning: Grus 50% Asfalt: 50% Dele af Nordkyststien følger Slotsruten (Rute 48).
- Hæveautomater: I de store byer på turen
- Download cykeltkort: Nordkyststien Helsingør - Hundested
- Download cykeltkort i Google maps: Google maps kort
- Nordkyststien kan sagtens tilbagelægges på gåben. Vi ser også mange som vandrer på Nordkyststien, det kræver bare at man lige orienterer sig en ekstra gang med kortet, sådan at man undgår trafikerede strækninger.
En bloggers tur på Rute 47
Sarah in the Green og hendes kæreste har cyklet på Nordkystruten, læs hendes oplevelser på turen.