
© Foto:
Nebbiolo Winebar
Blot et druekast fra Nyhavn ligger Nebbiolo Winebar, som serverer Italienske vine på glas.
I den 230 kvadratmeter store kælder møder Københavnsk vinbar det klassiske italienske ”vineria” og ”alimentari”. Med andre ord: Gode italienske vine solgt på glas og masser af italienske delikatesser til at nyde med det samme eller tage med hjem – det hele serveret i elegante men afslappede omgivelser.
Nebbiolo Winebars fokus er på Italienske kvalitetsvine – særligt fra regionen Piemonte – og konceptet er lige til: Vinene koster 75, 100 eller 125 kr. glasset. Du kan være sikker på at blive guidet ombord i den rigtige vin af det venlige personale og smage, inden du vælger.