Lille Fugl
Lille Fugl er en hyggelig café under udstillingsstedet Gammel Strand, hvor du kan spise morgenmad, frokost eller nyde et glas naturvin med udsigt til Københavns kanaler.
I stueetagen i den moderne kunsthal og museum, Gammel Strand, kan du finde caféen Lille Fugl, der serverer små sæson-varierende retter, prisbelønnet bagværk og naturvin.
Lille Fugl er startet af samme indehavere som de populære caféer Fovl og Flere Fugle i Nordvest. Nu kan du nyde samme gode kaffe og bagværk i særklasse, mens du besøger Gammel Strand - et spændende udstillingssted med kunst af forskellig art. Du får 10 procent i rabat i caféen, hvis du viser din indgangsbillet til museet, men det er selvfølgelig også tilladt blot at besøge caféen.
Lille Fugl er en lille hyggelig oase midt i pulserende Indre By med udsigt til Københavns kanalområde. Stemningen er uformel og afslappet med fokus på de gode, lokale og økologiske råvarer og altid med et blik på bæredygtigheden.