©  Foto:

Hellebæk

HELLEBÆK er en plads med masser af høfder, spredte rev, sten og tang. Her kan man være heldig at finde stimer af multer, men ellers er havørrederne det helt store trækplaster. De indfinder sig i marts måned og frem til starten af juni, søger de føde langs med revlegennembruddene og høfderne. Ellers er månederne fra slutningen af august og frem til november fremragende. Igennem tiderne er der fanget mange store havørreder her, og særligt langstrakte blink, rejefluer og kutlinge-imitationer fungerer godt her. Parkering finder sted på parkeringspladsen ved hovedvej 237 mellem Turbinevej og Bøssemagergade. Herfra kan der fiskes nogle hundrede meter til højre og et langt stræk mod venstre.