©  Foto:

HamletScenen

På HamletScenen i Helsingør kan du opleve kærlighedskomedier, familieintriger og hævntragedier, når de dygtige scenekunstnere udfolder Shakespeares verdenskendte og voldsomme værker.

HamletScenen har til huse i Helsingørs gamle garnison, der i daglige tale går under navnet Kronværksbyen. Her kan du gå på opdagelse og besøge HamletScenens mange spændende naboer, eller du udforske de skønne naturomgivelser og nyde en picnic med udsigt over sundet, inden du læner dig tilbage i mørket og spotlyset tændes. 

HamletScenen har siden 2008 løftet arven fra verdens ældste Shakespeare-teatertradition, som blev grundlagt i 1816 på Hamlets eget slot, Kronborg. Med Kronborg som bagtæppe træder du ikke blot ind i dramaet, men direkte ind i historien.

Hvert år i august præsenterer HamletScenen Elsinore Shakespeare Festival. Festivalen er en hyldest til William Shakespeares forfatterskab, hvor du kan opleve scenekunstnere og teaterkompagnier fra hele verden udfolde Shakespeares eviggyldige teamtikker under åben himmel. Du kan læse mere om Shakespeare Festivalen her.