© Foto:
Guidede ture på Nordisk Film
Træd indenfor på verdens ældste – stadig producerende – filmselskab.
Nordisk Film tager dig med ind i en levende filmby som der siden 1906 har skabt store oplevelser. Glæd dig bland andet til at opleve verdens ældste filmscene, hvor dansk stumfilms største mandlige stjerne, Valdemar Psilander, udfoldede sit talent for skuespil.
Du kan også se frem til vores fine samling af originale kostumer fra Olsen Banden, Huset på Christianshavn og Matador.
Nordisk Film glæder sig til at byde dig velkommen i Valby. Det bli'r' skidegodt!