©  Foto:

Frederiksberg Badene

Frederiksberg Svømmehal er en af Danmarks ældste svømmehaller. Svømmehallen har både almindelige bassiner til svømning samt et stort wellnessområde med kurbad og spa.

Frederiksberg Svømmehal udgør 2385 kvadratmeter, og i 2001 gennemgik svømmehallen en stor renovering, hvor kurbadet, varmtvandsbassinet i den store hal samt et 900 m2 stort fitness center blev lavet.

Sauna og dampbad

I stueetagen ligger luksusafdelingen, hvor der kun er adgang for folk over 15 år. Her kan du slappe af og nyde roen i svømmehallens dampbad, i en af de mange forskellige sauaer eller i Jacuzzien.

I kurbadet er der et stort saltvandsbassin, som kan bookes til den helt særlige meditationsform, floating, hvor du ligger i vægtløs tilstand. Ud over saltvandsbassinet er der et spabad samt massage- og velværebrusere. 

Frederiksberg Svømmehal er specielt kendt for deres "saunagus", som de har vundet flere priser for, og som er inkluderet i billetten til kurbadet.