Dragør Museum
I et af Dragørs ældste huse, midt på Dragør Havn, ligger Dragør Museum. Bygningen fra 1753 huser moderne udstillinger, og en spændende historieoplevelse for alle aldre.
I nyistandsatte rammer skaber Dragør Museum en interaktiv oplevelse for hele familien. Giv jer i kast med de sjove formidlingsskærme, og leg mens i lærer.
Dragør Museum lægger fokus på historien i og omkring Dragør, og giver jer et særligt indblik i hvordan livet har formet sig der. Oplev de lokale maleres skildring af den gamle søfartsby, og se de originale tanker bag udformningen af Dragør i 1700-tallet. Eller træd indenfor i de gamle skibsstuer, restaurerede med inventar fra nogle af byens ældste huse.
Vær opmærksom på, at Dragør Museum holder vinterlukket. Museet kan besøges fra april til september. Se åbningstider på deres hjemmeside.