©  Foto:

Copenhagen Visitor Service

Søger du inspiration til oplevelser i København og Danmark – kig forbi Copenhagen Visitor Service overfor Tivolis hovedindgang, og lige om hjørnet fra Københavns Hovedbanegård, hvor vi står klar til at hjælpe og vejlede dig.

Få idéer og vejledning til museumsbesøg og dagsture, besøg vores robot, Pepper, teleportér dig til nye lokationer med Augmented Reality, eller hop på cyklen eller udforsk Københavns havnefront i Virtual Reality.

Du kan også få hjælp til at købe Copenhagen Card i app'en - som giver dig adgang til topattraktioner og offentlig transport.

Vores center er desuden et oplagt sted til at tage en pause, hvile fødderne i en af vores lounges, og nyde en god kop kaffe fra bageriet i centret.

Du kan også besøge de autoriserede turistinformationer, der er placeret rundt omkring i byen.

Copenhagen Visitor Service er en certificeret grøn turistinformation.

 

Vi sælger

  • Sightseeing-billetter
  • Flixbus-billetter
  • Antoni-postkort
  • Frimærker

Derudover tilbyder vi

  • Fri WiFi
  • Digitale vandreture
  • Cykelkort
  • Bykort
  • Sæsonbestemte guider
  • Brochurer
  • Virtual Reality og Augmented Reality
  • Masser af god inspiration