Copenhagen Gaming Week
E-Sport, Cosplay og meget mere er hvad der er på dagsordenen til Copenhagen Gaming Week der finder sted i Bella Arena & Bella Center Copenhagen.
Danske E-sport hold har de seneste år lavet den ene magtdemonstration efter den anden. Især Astralis har fået placeret sig selv på verdenskortet efter at have vundet mange store mesterskaber i blandt andet CS:GO. Derfor giver det enormt god mening at København nu får sin helt egen gaming festival, nemlig Copenhagen Gaming Week der løber af stablen i Februar i Bella Arena & Center.
Der vil være forskellige E-sports turneringer, hvor regionale hold kan dyste mod nogen af de største navne indenfor gaming. Hvis man vinder, kan man få lov til at løfte det store Copenhagen Gaming Week trofæ på scenen!
Der vil også være mulighed for at prøve Urban & Sport, hvor kombinationen af fysisk sport og det digitale er kombineret. Du kan her prøve flere velkendte fysiske sportsgrene, både analogt men også digitalt, såsom EAFC.
Copenhagen Gaming Week er for alle aldersgrupper, men der er skabt et helt særligt område til børnefamilier. Her kan man blandt andet møde LEGO, som vil have fokus på fysisk bevægelse, men også at bygge noget hvor man kan udfolde sig kreativt. Der vil også være mulighed for at møde nogen af de store YouTubere og content creators som de normalt ser hjemme.
Der vil også være et SUPERFANS område, hvor flere store internationale kanaler vil være til stede med eksempelvis Pokemon og Dungeons and Dragons og ikke mindst, en stor cosplay konkurrence.
Der er noget for enhver smag til Copenhagen Gaming Week, og biletterne kan enten købes pr. dag eller til hele eventet.