Café Skovbrynet
Hos Café Skovbrynet kan du nyde omgivelserne i et miljø, hvor der sættes stort fokus på bæredygtighed
Café Skovbrynet er en hyggelig skovcafé, som ligger blot 3 km fra Helsingør Centrum, og her serveres kolde og varme drikke, hjemmebag og lune panini’er i en afslappet atmosfære.
Caféen åbnede i 2021 i et nedlagt gartneri og er indrettet med omtanke for miljøet, og al inventar er stort set genbrug.
Man kan sidde indendørs i selve drivhuset eller udendørs på den solfyldte terrasse – med udsigt til en hestefold og med lyden af bladenes raslen i trætoppene.
I forlængelse af caféen ligger Skovloppen, hvor der er mulighed for at finde et godt loppefund. Det er oplagt at kombinere cafébesøget med en gå- eller cykeltur i skoven. Eller gå på loppejagt i Skovloppen, som ligger i forlængelse af caféen.
Café Skovbrynet ligger på den 26 km lange pilgrimsrute ‘Helsingør-Esrum’ – faktisk som det eneste ‘forsyningssted’ på hele turen, når man ser bort fra Helsingør City. Pilgrimsruten ‘Helsingør-Esrum’ starter fra Helsingør Station og går til Esrum Kloster.