Aamanns Genbo
Den ikoniske smørrebrødsrestaurant Aamanns har fået en genbo, og den ligger placeret i det moderniserede Carlsberg byen.
Der er meget nyt og spædende at se og prøve i Carlsberg Byen, og Aamanns Genbo er absolut en hård konkurrent i den kategori. Allerede kendt for at være prisvindende smørrebrød fra andre Aamanns lokationer, så kan du forvente topkvalitet hos Aamanns Genbo. Bag Aamanns efterhånden store imperium er nemlig Adam Aamann som gennem et årti været anset som en af Københavns smørrebrødskonger, der har fået både internationale priser og en Michelin anbefaling.
Hos Aamanns Genbo kan du både finde de klassiske Aamanns smørrebrød, men også andre frokostretter. Om aftenen forvandler stedet sig til en restaurant hvor mange små rette udgør store måltider, og du uanset antal af mennesker i selskabet kan prøve lidt forskelligt. Du går heller ikke tørstig derfra, da baren er fyldt med lækre vine og forskellige ølhaner hvor både Herslev, Mikkeller og selvfølgelig Carlsberg flyder.
Aamanns Genbo har også sølvcertificering i Det Økologiske Spisemærke, så du er garanteret at 60%-90% af ingredienserne er økologiske. Hvis du ikke kan få nok af den mad du har fået på Aamanns Genbo, kan du gå ind til naboen, hvor Aamanns Deli ligger, og du kan købe flere af specialiteterne med hjem.