havnebad

Vinterbadning i København

Foto: Mellanie Gandø

Her finder du nogle af de bedste vinterbade steder i København. Hvis du er modig nok til at tage dykket, så kan du ikke gå galt med disse steder.

Liste
Kort
La Banchina Ice swimming
Foto: Marc Skafte-Vaabengaard

La Banchina

Den rustikke havneknejpe på Refshaleøen tager hygge på havnefronten til helt nye højder. Året rundt. Om vinteren er der desuden kaffe, morgenbrød, vinterbadning og træfyret sauna på menuen på La Banchina.

Havnebadet Islands Brygge

Havnebadet Islands Brygge er et friluftsbad midt i København, der tiltrækker børnefamilier, motionssvømmere og strandløver fra hele byen. I vintermånederne kan man opleve badende fra foreningen Vinterbad Bryggen, der også nyder godt af de opstillede saunaer på kajen.

Kalvebod Brygge
Foto: Mathias Brandt

Kalvebod Bølge

Kalvebod Brygges havnepromenade, Kalvebod Bølge, lægger op til afslapning, bevægelse, leg og badning. Udover anlæg under overfladen med bæredygtig østersproduktion - urban farming - består promenaden af mindre opholdszoner og bassiner med mulighed for blandt andet vinterbadning.

Sluseholmen harbour bath
Foto: Thomas Høyrup Christensen

Havnebadet Sluseholmen

Havnebadet Sluseholmen er et mindre men helt særligt og smukt friluftsbad i Københavns sydhavn. Badet består af et beskyttet lagunelignende område med fire bassiner: et børnebassin, et ungdomsbassin samt to bassiner til motion og udspring.

Helgoland
Foto: Astrid Maria Rasmussen

Amager Helgoland

Amager Helgoland er en søbadeanstalt, som ligger i den nordlige ende af Amager Strand. Søbadeanstalten er åben om sommeren, men holder også åbent for vinterbadere om vinteren.