Tilbring en dag som en moderne kongelig i København
Af Laura Hall
Danmarks kongefamilie er forfriskende nede på jorden. Det moderne monarki cykler rundt i byen, går tur med deres hunde på offentlige pladser, spiser på byens restauranter og shopper i byens uafhængige butikker. Man kan sige, at de er ligesom os, bortset fra at de naturligvis også har nogle helt andre ansvarsområder at varetage. Hvis du går og drømmer om at være en moderne prins eller prinsesse, hvorfor så ikke prøve at gå en tur gennem byen i deres fodspor?
Tidlig morgen på slottet
Den kongelige familie vågner op i hjertet af København på Amalienborg. Denne ottekant skabt af fire palæer fra det 18. århundrede ligger på en brostensbelagt plads tæt på vandet og den gamle bydel, og udgør et af byens berømte kendetegn. Faktisk er bygningerne et af de bedste eksempler på rokoko arkitektur i Europa.
Foto:Marc Skafte-Vaabengaard
Dronningen bor i et af palæerne, kronprinsen og hans familie bor i et andet, det tredje palads bruges til gæster og arrangementer, og det sidste er et personligt museum fyldt med detaljer fra det daglige liv. Her kan du virkelig få et indblik i livet som kongelig. Når man går rundt i dette huslignende palads med tæpper, normal belysning og komfortable værelser, får man et unikt indblik i det kongelige liv - det byder på meget mere end lysekroner, overdådige receptioner og store balsale.
Gå en tur langs vandet om morgenen, ligesom dronning Margrethe ind imellem gør, når hun skal lufte sin elskede gravhund Tilia. Hvis det regner, kan du, ligesom Margrethe, tage en farverig regnjakke på og sætte lidt kulør på livet. Mens dronningen og kronprinsesse Mary jævnligt bliver fotograferet i tårnhøje stiletter på Københavns brosten, anbefaler vi flade sko, da høje hæle på de ujævne, knoldede og helt igennem historiske gader i den gamle bydel kan give dig kongelige smerter i foden.
Dette område af byen er meget tilgængeligt - ligesom den kongelige familie selv - og du kan næsten gå helt op til alle palæerne. Der er selvfølgelig vagter, de såkaldte garder, stationeret ved de kongelige residenser i dekorerede røde skilderhuse iklædt smukke uniformer og bjørneskindshuer.
Foto:Marc Skafte-Vaabengaard
En kongelig morgen i den gamle bydel
Tilbring formiddagen med lidt kongelig shopping i Københavns gamle bydel. Cykel - eller gå - over til Tordenskjoldsgade, hvor den kongelige skrædder Lasse Spangenberg har til huse. Danske Spangenberg er en af de lokale designere, der klæder kronprinsesse Mary på, og hans kollektion af brude-, cocktail- og festtøj, der er romantisk og moderne på samme tid, er så afgjort egnet til en kommende dronning. På den anden side af vejen er Hotel Sanders et charmerende sted at nyde en morgenkaffe. Det drives af en tidligere danser fra Den Kongelige Danske Ballet.
Herfra langs vandet finder du Holmens Kirke, hvor dronning Margrethe blev viet i 1967. Hendes far var medlem af den kongelige danske flåde, og denne kirke er af særlig betydning for søfolk og flåden. Det er åbent for besøgende de fleste dage i ugen, så du kan gå en tur ned ad kirkegulvet, hvis du har lyst, eller bare trække vejret og få en fornemmelse af, hvor betydningsfuldt det er, at dronningen valgte netop denne kirke som rammerne for sit bryllup, i en by bygget på søfart.
Herfra er der kun en kort gåtur over broen til Christiansborg Slot, blot kaldet Christiansborg i daglige tale, som igennem hundreder af år har dannet ramme om Danmarks kongefamilie og parlaments håndtering af vigtige statsanliggender. Denne historiske bygning rummer historiske museer omhandlende den kongelige familie, de kongelige stalde, det danske parlament og en række storslåede lokaler til banketter og arrangementer, som du kan besøge, når de ikke er i brug. Gå rundt i de smukke gange og beundr kunsten, nyd Danmarks historie fortalt gennem Bjørn Nørgaards mangefarvede gobeliner og nyd en middag i Tower Restaurant med en fantastisk udsigt over byen.
Foto:Wonderful Copenhagen
Christiansborg er i dag et arbejdende slot: Dronning Margrethe og kronprinsen og hans familie bruger tid på at hilse på gæster, holde receptioner og arbejde lige her. Hvis du under dit besøg opdager, at nogle af rummene er afspærret eller ikke er tilgængelige for besøgende, kan det skyldes, at de er i brug til officielle kongelige anliggender.
Kongelige traditioner ved middagstid
På dette tidspunkt kan du måske høre noget munter musik, der strømmer gennem luften. Hvis du befinder dig i Københavns centrum omkring Strøget, så følg den, som et barn der følger rottefængeren fra Hameln. Musikken kommer fra det marcherende orkester, der ledsager vagtskiftet, når den kongelige garde går fra deres kaserne på Rosenborg Slot til Amalienborg i en smuk, daglig ceremoni, Vagtskiftet.
Foto:Marc Skafte-Vaabengaard
Tilbage i byens centrum er det tid til at hvile fødderne og få lidt at drikke. A C Perch, der ligger lige ved Købmagergade i det største butiksområde, leverer te til det danske hof, så mens du plads i den traditionelle te-stue, kan du tænke på, at dronningen måske drikker den samme te blot et par gader væk. Tehandleren fremstiller en særlig blanding kun til hende. Hvis du er på udkig efter souvenirs, der er en kongelig værdig, kan du købe en dåse af denne blanding, købe et smukt krus fra det nærliggende Royal Copenhagen, som fremstiller porcelæn til den kongelige familie og måske kigge forbi Illums Bolighus, en anden hofleverandør for inspiration til indretning og en designrelateret gave.
En eftermiddag i kulturens tegn
Lad os vende tilbage til nogle af de kongelige pligter. Hvis du går fra det største butiksområde til Kongens Nytorv, vil du også følge i fodsporene på tidligere tiders danske konger og dronninger. Nytorv er hjemsted for Det Kongelige Teaters Gamle Scene, en historisk institution, der anvendes til balletforestillinger. Rummet har en særlig betydning for vores multitalentfulde Dronning Margrethe, som har en livslang kærlighed til teateret og som har danset ballet gennem mange år. Hun er en kreativ kraft og arbejder også som kostumedesigner og scenograf både på denne og andre institutioner i byen. Du kan sagtens komme til at støde på hende på vej til en prøve eller et idémøde, mens du er der?
Foto:Det kongelige teater
Hvis maven begynder at knurre, mens du befinder dig på Kongens Nytorv, har vi det helt rette forslag til en kongelig snack. Køb en hotdog fra Steff Houlbergs pølsevogn i Nyhavn. Vi ved ikke, om den kongelige familie foretrækker rå eller ristede løg, eller om de er til syltede agurker eller remoulade, men vi ved, at Steff Houlberg er endnu en hofleverandør.
Sportsaktiviteter der er en prins værdig
Du ved måske, at kronprins Fredrik, den næste i rækken til tronen, er en mand i vældig god form. Han er medlem af Den Internationale Olympiske Komité, han er den første royale der nogensinde har gennemført en IronMan, og han er en passioneret løber. I 2018 skabte han et årligt løb i Danmark, kaldet Royal Run for at få nationen i bevægelse.
Hvis du har lyst til at røve kræfter med din egen kongelige løbetur, går en af byens mest populære løberuter rundt om søerne på Østerbro. Slut dig til de lokale københavnere, der trasker stierne tynde, og pas på klapvognene! Hvis løb ikke lige er din kop te, kan du leje en cykel og udforske byen på denne måde. Kronprinsesse Mary er blevet fotograferet med sine børn på vej til skole på en ladcykel, så tro os, når vi siger, at denne simple transportform uden tvivl er passende for en moderne kongelig! Desuden er det normalt den hurtigste måde at komme rundt i København på.
Så hvordan har du det efter en dag i de kongeliges fodspor? Måske synes din ryg lidt mere rank, eller måske har du besluttet at ændre dit navn til Margrethe, Frederik eller Christian (danske monarker kaldes normalt bruger normalt ét af disse tre navne)? Uanset hvad, håber vi, at du har nydt at være en dansk, moderne kongelig for en dag, og at du snart har lyst til at opleve eventyret igen!