Tag med på løbetur omkring Københavns havn

Først af alt. Lad os lige få det på plads. Jeg er ikke en løber. Jeg er en der løber en tur en gang imellem, for at sikre mig, at jeg stadig er i nogenlunde form. At jeg stadig har det i mig og for at bekræfte, at det stillesiddende kontorarbejde, frokostbuffeten og torsdagskagen ikke har indhentet mig. Kan benene stadig noget? Kan lungerne følge med?

Anden ting vi skal have på plads. Jeg løber stort set altid den samme rute. Vestre Kirkegaard, Søndermarken, Frederiksberg have. Ofte kun kirkegårdsruten. Min trang til at udfordre på distancen er begrænset. Fem kilometer, det er fint. Mere behøver jeg som regel ikke for at mærke om jeg stadig har formen.

Grundene til at jeg oftest løber i parker og på kirkegården er åbenlyse. Ingen trafik, ud over de spadserende, som man skal zig-zagge sig igennem, der er lidt grønt til øjnene og det meste af vejen er der grus at løbe på.

Nu skal jeg prøve noget nyt, en for mig, ny løberute gennem København.

Udfordringen er at finde en god rute igennem byen, hvor trafikken ikke er for tung, der er noget frisk luft, at underlaget ikke er for hårdt, der er noget godt til øjnene, der ikke er for meget larm, og måske vigtigst af alt; man ikke skal stoppe for røde lys hvert andet øjeblik. Er det overhovedet realistisk?

For at finde ud af det, er der ikke andet for end at prøve det af på egen krop.

Kom med! Vi skal ud at løbe i byen.

Jeg står under Cykelslangen ved Dybbølsbro og fumler med mit løbeur. Jeg må indrømme, at det er længe siden, at jeg har brugt det, men jeg vil gerne måle hvor lang ruten er. Tiden er ikke så vigtig. Det vigtige for mig denne morgen er at løbe med åbne øjne og ører.

Klokken er lidt over syv, temperaturen er lidt over frysepunktet. Vi er i starten af marts måned. Og selvom jeg ikke er et udpræget morgenmenneske, konkluderer jeg, at det er en dejlig morgen. Let tåget, ikke for blæsende. Planen er at løbe ned langs Kalvebod Brygge til jeg rammer Knippels bro, over broen hjem igen ad Islands brygge og så tilbage til mit udgangspunkt over Bryggebroen. Et udsnit af den etablerede Havneringen-rute. Afsted.

Jeg har ikke løbet mange meter før jeg som min første observation konstaterer, at jeg måske i mange år har snydt mig selv for at løbe her. Der er instinktivt noget godt i at se langt og ud over vandet. God start, selvom jeg må stoppe op og finde min vej uden om noget byggeri. Gad vide, hvad de er ved at lave?

Jeg er ikke den eneste der har fået den gode idé at tage en løbetur her denne morgen. På de første par hundrede meter, synes jeg, at jeg hele tiden bliver overhalet af andre der ser lidt mere hjemmevante ud, og som i modsætning til mig ikke har et nøglebundt i lommen, der rasler for hvert skridt.

Der er allerede godt med liv i byen. Ikke, at der er trængsel. Jeg skal ikke løbe zig-zag. Der er god plads, men folk er allerede på vej til arbejde, skole, i bil, på cykel i deres varme frakker. Havnebussen sejler imod mig i retning af Sluseholmen og er en god reminder om, at skulle jeg gå kold, kan jeg altid bare hoppe på den tilbage.

Ved Kalvebod Bølge, hvor der blandt andet er opsat udendørs træningsfaciliter er der tomt. Måske er jeg for tidligt på den. Måske er det stadig for køligt. På andre dage, ved jeg at der både bliver bygget muskler her, dyrket yoga og poseret i tætsiddende træningstøj.

Vinterbadning og løbebånd

Et par hundrede meter længere nede ad Kalvebod Brygge passerer jeg Dyppezonen. En Konstruktion bygget til, at bade i havnen fra hele året rundt. En fyr står i badebukser og tørrer håret med et hvidt håndklæde. Vinterbadning har været en stor ting de seneste par år. Særligt under Corona-nedlukningen vinteren 20/21 tog det virkelig fart. Personligt har min nysgerrighed, ikke drevet mig i vandet endnu. Det kan være, at det kommer.

Da jeg løber forbi Blox, som er tegnet af den anerkendte hollandske arkitekturvirksomhed OMA, og blandt andet huser Dansk Arkitektur Center, men også et fitnesscenter. Jeg skimter to kvinder på løbebånd bag glasruderne mod havnefronten. Mere komfortabelt, på en kølig morgen? Ja måske, men jeg ville ikke bytte. Benene er blevet varme og bevæger sig af sig selv nu, og det med at passere igennem byen gør løbeturen til mere end træning. Ja, faktisk vil jeg allerede gå så langt som at kalde det en oplevelse.

Forbi den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek på Christians Brygge. Det ser lukket ud. En går og gør caféen i stueetagen klar, men dørene er ikke slået op endnu. Jeg løber på tom mave, og få pludselig lyst til en kop god kaffe. Det må være min belønning, når jeg kommer i mål.

Jeg når Knippels bro og er ca. halvvejs. 2,5 kilometer eller deromkring. Jeg har det godt, benene er gode og det med havnebussen kommer ikke på tale. Det kan jeg mærke. Til venstre for mig, på vej over den trafikerede Knippels bro har jeg et godt kig ned til Den Kongelige Opera på Holmen. Man kunne stoppe op her få pusten og nyde synes, men det er ikke noget for mig. Jeg kører bare på nu.

Nu smiler jeg også lige pludselig

Så er det hjemover Islands Brygge, hvor jeg let som en fjer farer over Cirkelbroen, som er designet af Studio Olafur Eliasson. Broen er sat sammen af fem cirkelformede platforme med hver deres sejlbådsmast, som sender et nik til Christianshavns maritime kultur og historie. Broen blev åbnet i 2015 og er velplaceret i forhold til at binde Christianshavn og Islands Brygge sammen. Jeg kan godt lide den bro. Uden den, ville min tur være noget længere og snørklet.

På den anden side af havnen kan jeg se både Den Sorte Diamant og Blox. Fedt, at opleve de her to markante arkitektoniske perler både helt tæt på i og i detaljen og derefter på afstand og i helhed. Det kan noget. Tager endda mig selv i at smile. Det her er ved at udvikle sig til en endnu bedre løbetur end forventet.

Fuld af mod og overskud drøner jeg forbi Islands Brygge havnebad, der på sommerdage er et trækplaster af den anden verden. Her til morgen er her et par hundeluftere, et par cross fittere, mig selv og andre løbere, som jeg udveksler forpustede nik med, når vi passerer hinanden. Vi stopper ikke op og snakker, vi er i zonen, men vi anerkender hinandens indsats. I virkeligheden et lidt specielt fællesskab, som under udøvelse bygger mest på stiltiende samtykke.

Det bliver en kæmpe anbefaling herfra

Og så er jeg ved at være ved vejs ende. Et sidste blik ned langs havnen til begge sider mens jeg meter for meter tilbagelægger Bryggebroen. Knap fem kilometer, som jeg kun kan anbefale. Alle kriterier er på plads for en god løbetur. Der er ikke for befolket, underlaget er udmærket. På en lang del at ruten på Kalvebodsiden løber man på planker, som fjedrer let under en. Det er en flad rute. Der er lidt op og ned ad trapper omkring Knippels bro, men ikke noget voldsomt. En del af Islands Brygge siden er er brostensbelagt, men der er samtidig lagt to lange rækker af fliser, som giver et mere jævnt underlag.

Noget som er helt afgørende for mig, og som jeg tænker gælder mange løbere, er at man ikke det ene og det andet øjeblik skal stoppe op, afvente trafikken osv. for at komme videre. Noget, som kan være lidt af en udfordring ved at løbe i et urbant miljø, men der var kun en enkelt gang, hvor jeg måtte sagtne farten og vente på at krydse en cykelsti ved Lille Langebro.

Bedst af alt, det som jeg er mest begejstret over er, at der er så meget at tage ind, at turen kommer til at virke mindre anstrengende. Helt ærligt var jeg overrasket over at mit løbeur havde registreret fem kilometer. Jeg ville have gættet på tre. Og ved du hvad, gider du ikke at løbe, kan du gå turen og den vil være lige så fed. Og du kan udvide den og snævre den ind alt efter behov og nysgerrighed.

Helt ærligt, hvis du er på udkig efter en smuk tur gennem byen, med pulsen lidt oppe, så er det bare med at komme afsted. Jeg kommer til at løbe den her tur mange gang fremover.