Restaurant Silo
Hele vejen hjem
Det er så langt, du kan se fra toppen af The Silo i Nordhavn, hvor Restaurant Silo ligger helt oppe på 17. etage. Bygningen selv er et imponerende stykke arkitektur designet af danske COBE og huser nogle af hovedstadens mest eksklusive lejligheder. Den flotte udsigt over by og havn er dog ikke forbeholdt beboerne: hos Restaurant Silo kan alle nemlig nyde den billedskønne baggrund med deres middag gennem de storslåede panoramavinduer.
Altid velkommen (så længe køkkenet er åbent)
Silo serverer både frokost og aftensmad, og du kan vælge at slå dig ned i enten restauranten, spisebaren eller loungen. Restaurantens menu ændres i takt med årstiderne og kokkens humør - hverken regler eller bestemte dogmer styrer dette køkken. Du kan slå dig løs med den fireretters menu, der er sammensat af kokken eller designe din egen à la carte. Hvis du ikke er på madvognen, kan du også kigge forbi til en kop kaffe eller en cocktail i loungen. Både restaurantens atmosfære og priser er (til trods for de højtflyvende omgivelser) meget nede på jorden og understreger Silos vision om at byde alle velkommen ovenpå.