Hvordan København blev et forbillede inden for arkitektur og design

Oprindeligt var dansk design et produkt af 1950'erne. Efterkrigstiden var præget af materialemangel, og derfor var holdbarhed og høj kvalitet efterspurgt. Design i denne periode var derfor præget af enkelhed, funktionalitet og minimalisme.

Dansk design er simpelthen skabt til at leve. Faktisk var København vugge for konceptet »design to improve life« - det overordnede tema for verdens største designpris, INDEX: Award, der arrangeres af The Index Project. 

Dagens designere såsom Louise Campbell, HAY, Normann Copenhagen, Cecilie Manz and Muuto, trækker alle på elementer fra efterkrigstidens danske designklassikere.

Danmark har efterhånden også fået en høj modebevidsthed med butikker og modedesignere som Mads Nørgaard, Henrik Vibskov, Stine Goya og Wood Wood, der matcher. Har du nogensinde hørt om begrebet demokratisk mode? Det dækker over brugbart tøj af høj kvalitet, som er til at betale for de fleste. Ikke mange steder kan prale af at have så mange billige butikker med kvalitetsmode som i København.

En historie om funktionalisme

Når det gælder dansk architectur, introducerede 1930'erne en rationel arkitektur af beton, glas og jern, der var designet til at opfylde tidens sociale behov. Senere udviklede den sig og blandede sig med karakteristika fra modernismen som f.eks. uregelmæssige grundplaner, åbne planløsninger, flade tage og glasfacader.

Arne Jacobsen blev den førende arkitekt i Danmark i efterkrigstiden med Bellavista-husene nord for København, rådhuset i Rødovre og Radisson Blu Royal Hotel i København, som han designede ude og inde, helt ned til sølvtøjet i restauranten, hvilket gjorde det til det allerførste designhotel i verden.

I 1960'erne trådte danske arkitekter ind på verdensscenen efter Arne Jacobsens eksempel. Mest bemærkelsesværdigt er Jørn Utzons ikoniske operahus i Sydney, som nu er på verdensarvslisten, og Henning Larsens udenrigsministerielle bygning i Riyadh.

Lys, vand, åbne rum og bæredygtighed

I dag er bybilledet i Københavns centrum domineret af bygninger på fire til seks etager i stedet for de typiske skyskrabere af glas og stål, som man finder i mange andre hovedstæder. Men byen er langt fra gået i stå rent arkitektonisk. Moderne arkitektoniske tilføjelser til byen skyder op overalt og formår at blande sig smukt med de gamle historiske bygninger og paladser.

Lys, vand, åbne rum og bæredygtighed er nøgleelementerne i det seneste arkitektoniske boom i den danske hovedstad. Fremkomsten af dristig byplanlægning og arkitektur i verdensklasse findes i fire centrale dele af byen, nemlig Ørestad, Nordhavn, Indre By og ikke mindst langs Københavns havnefront. Nærheden til og spejlingen af vandet i disse nye bygninger er et fælles kendetegn.

Designet til liv

De nye byggerier er designet til kultur-, bolig- og erhvervsformål, men vigtigst af alt til livet - og til mennesker. Ud over bygningernes udseende og fornemmelse har arkitekterne haft fokus på funktionalitet og interaktion mellem mennesker.

Ud over Cykelslangen er Tietgenkollegiet og 8-Tallet nogle gode eksempler på denne tilgang - begge boligbyggerier, der er konstrueret til at bringe folk sammen. Et fremragende eksempel på en ekstraordinær cykelparkeringsplads, der er designet til liv, ses på Karen Blixens Plads. En af superstjernerne i dansk arkitektur i det 21. århundrede er Bjarke Ingels, hvis arkitektoniske fodaftryk findes overalt i København. BIG (Bjarke Ingels Group) har designet 8-Tallet, VM Huse, VM Bjerget og Superkilen bypark i København, for at nævne nogle få.