Sagnlandet Lejre
Sagnlandet Lejre er et unikt udflugtsmål med den store kongehal, huse og områder fra stenalder, jernalder, vikingetid og forskellige værksteder. Oplev et historisk legeland for børn og voksne, hvor du også kan opleve andre forhistoriske epoker. Alt er baseret på arkæologisk forskning om livet i fortiden.
Sagnlandet Lejre er landet, du må udforske.
Det er et enestående smukt og spændende udflugtsmål med huse og miljøer fra stenalder, jernalder, vikingetid samt arbejdende værksteder og gamle husdyrracer.
Oplev 13.000 års Danmarkshistorie og nyd den smukke natur i det velbevaret istidslandskab. Lad børnene blive udfordret af spændende aktiviteter: Sejle i stammebåde, slå ild med flintesten, male mel, tage på fortidsmission og meget andet.
Og så ligger Danmarks største Kongehal fra Vikingetiden i Sagnlandet Lejre. Som et omvendt skib troner den på en af bakkerne i Sagnlandets istidslandskab. Her sad Kongen med sine krigere omkring det åbne ildsted midt i hallen. Og her kæmpede sagnhelten Beowulf mod uhyret Grendel for at forsvare Kong Roars kongehal.
På Sagnlandets hjemmeside findes et udførligt dagsprogram med de mange begivenheder, bl.a. Jernalderryttershow, Vikingemarked og Skt. Hans med historiefortælling om aftenen. Mulighed for rundvisning, borde og bænke samt udlejning af trækvogne.
Sagnlandet Lejre ligger midt på Sjælland 7 km sydvest for Roskilde.