© Foto:
Kiin Kiin Bao Bao
Lækre pan-asiatiske småretter og house cocktails i hippe og hyggelige omgivelser midt i Vesterbros bankende hjerte.
Straks efter åbningen i efteråret 2016 blev Kiin Kiin Bao Bao populær hos lokale såvel som byens besøgende - både til en hyggelig date night og som et oplagt sted at starte byturen. Med mundrette lækkerier fra det asiatiske køkken og stedets velmiksede cocktails.
Baos, de dampede risboller med forskelligt fyld, spiller en hovedrolle hos Kiin Kiin Bao Bao, hvis navn afslører forbindelsen til storebroren på Nørrebro. Kiin Kiin i Guldbergsgade er kendt for fantastiske asiatiske gastrooplevelser og har en enkelt Michelinstjerne. Herfra henter Kiin Kiin Bao Bao selvfølgelig inspiration men holder priserne på et mere moderat niveau.