Hey Captain Copenhagen Canal Tour
Lad kaptajnerne tage dig med på en charmerende bådtur
På Københavns klassiske kanalrundfarter bliver store grupper underholdt af guider, der ofte lirer deres taler af på tre forskellige sprog. Mens de dækker det vigtigste på turen rundt i kanalerne, tilføjer Hey Captain lidt konfetti til oplevelsen.
I Hey Captains både er der plads til 12 passagerer, hvilket betyder, at du får en meget personlig oplevelse, hvor du kan tale med kaptajnen og stille alle de spørgsmål, du har lyst til. Bløde sæder og afslappende baggrundsmusik sørger for komfortable omgivelser, og med muligheden for at købe drinks undervejs er du dækket godt ind til opdagelsesturen i kanalerne.
Ruten kan variere en smule afhængig af gruppens ønsker, men du vil se store attraktioner som Amalienborg Slot, Operahuset og hovedkanalerne i Christianshavn og Frederiksholm. Fra marts til oktober kan du komme med på Hey Captains Classic Tour, mens den fra november til jul står på Glögg Tour. I løbet af disse måneder er det bare med at rulle sig ind i bådens tæpper og sætte sig godt til rette med en varm kop gløgg.