Visit Copenhagen

Guide til Kødbyen

Kødbyen på Vesterbro er i dag en kreativ boble, hvor restauranter, natklubber og gallerier ligger side om side med slagterierne, der stadig driver virksomhed her. Området har huset kødindustrien i mange årtier og består af Den Hvide, Den Grå og Den Brune Kødby efter farven på bygningerne.

&

WarPigs in Copenhagen's Meatpacking District
Foto: Martin Heiberg

Spis & drik

Kødbyens Fiskebar var blandt de første restauranter, der slog igennem i området, og den hjalp dermed med at omdanne Kødbyen til et sandt madmekka. I dag ledsages fiskebaren af en lang række forskellige spisesteder, og Kødbyen er blevet et af de områder i København med den højeste koncentration af spisesteder. Vi har oplistet nogle af vores favoritter her.

Fleisch
© FleischFoto: Pr Photo

Fleisch

Fleisch er en restaurant og bar i Kødbyen på Vesterbro. Restauranten ligger i gamle autentiske slagterlokaler, midt i et område hvor rå industrihistorie, aktivt byliv, kunst, barer og restauranter mødes side om side.
Læs mereLæs mere "Fleisch"
WarPigs
© WarpigsFoto: Simon Bang

WarPigs

Specialøl og amerikansk BBQ i København hos Warpigs.
Læs mereLæs mere "WarPigs"
Gorilla
© Restaurant GorillaFoto: Wonderful Copenhagen

Gorilla

Københavns eneste gorilla er et bæst af en restaurant som holder til i store, feststemte lokaler i Kødbyen på Vesterbro. Restaurant Gorilla er en uprætentiøs restaurant delt ind i to områder med et barområde - hvor du kan nyde en drink eller et par snacks - og et mere klassisk restaurantområde.
Læs mereLæs mere "Gorilla"
Kødbyens Fiskebar
© Wonderful CopenhagenFoto: Martin Heiberg

Kødbyens Fiskebar

I Kødbyen finder du Fiskebaren, en af Københavns få fiskerestauranter, som tilmed har en Bib Gourmand i Guide Michelin Nordic Cities, prisen for kvalitetsmad til lave priser.
Læs mereLæs mere "Kødbyens Fiskebar"
Tommi's Burger Joint in the Meatpacking District
© Wonderful CopenhagenFoto: Martin Heiberg

Tommi's Burger Joint

Hos Tommi's Burger Joint Kødbyen i København får du hjemmelavede burgere fra DKK 69 med sprøde fritter og billige drikkevarer til.
Læs mereLæs mere "Tommi's Burger Joint"
Prolog Coffee
© Visit CopenhagenFoto: Daniel Rasmussen

Prolog Coffee Bar

Kun nogle få københavnske kaffebarer formår at tage kaffebrygning til det ypperste niveau, og en af de steder er Prolog. Risteri, kaffebar og god gammeldags god stemning er altid at finde i den lille bar i Kødbyen på Vesterbro.
Læs mereLæs mere "Prolog Coffee Bar"
Superbon
Foto: Cofoco

Superbon

Superbon ligger i Kødbyen på Vesterbro og er en stor, stemningsfuld restaurant med fokus på det asiatiske køkken. Menuen bevæger sig rundt i forskellige asiatiske smage og byder blandt andet på bao, softshell crab, friske salater med asiatiske urter og grillet hummer.
Læs mereLæs mere "Superbon"

Barer og natklubber

Kødbyen er uden tvivl et af Københavns hotspots, når det kommer til natteliv. På de lange, lyse sommernætter hænger grupper af københavnere ud under åben himmel, mens de går fra den ene klub til den næste.

NOHO
© NOHOFoto: PR Photo

NOHO

Tag vennerne med til social dining og superbe cocktails
Læs mereLæs mere "NOHO"
Jolene Bar
Foto: Wonderful Copenhagen

Jolene Bar

Da baren Jolene åbnede i 2007, blev den øjeblikkeligt en larmende succes. Så larmende, at baren måtte lukke efter bare fire måneder på grund af naboklager.
Læs mereLæs mere "Jolene Bar"
Mesteren & Lærlingen
© Copenhagen Media CenterFoto: Wonderful Copenhagen

Mesteren & Lærlingen

Mesteren & Lærlingen er en af de ældste slagterbodegaer i Kødbyen, hvor der satses på billig bar og hyggelig og uformel stemning med god musik. Hos Mesteren & Lærlingen er der gæster i alle aldre.
Læs mereLæs mere "Mesteren & Lærlingen"

Gallerier

De industrielle, historiske og lidt slidte lokaler er den perfekte baggrund til de moderne kunstgallerier, der flyttede ind i Kødbyen, da slagterne flyttede ud. Her er en håndfuld, du bør tjekke ud.

V1 Gallery
© V1 GalleryFoto: PR photo

V1 Gallery

I Kødbyen ligger V1 Gallery, hvor du finder både etablerede og helt nye kunstnere. Ejerne Jesper Elg, Peter Funch og Mikkel Grønnebæk bestræber sig på at udfordre både publikum, normerne og dem selv inden for billedkunst, installationer, video og skulpturer.
Læs mereLæs mere "V1 Gallery"
Galleri Bo Bjerggaard
© Wonderful CopenhagenFoto: Mellanie Gandø

Galleri Bo Bjerggaard

Kødbyen på Vesterbro i København er de seneste år blomstret op med restauranter, natklubber og kunstgallerier i rå rammer. Gallerierne er samlet på Flæsketorvet.
Læs mereLæs mere "Galleri Bo Bjerggaard"
Fotografisk Center
© Fotografisk CenterFoto: Wonderful Copenhagen

Fotografisk Center

Hvis du er fotointeresseret, skal du lægge vejen forbi Fotografisk Center på Vesterbro i København. I de højloftede, lyse lokaler afholdes en bred vifte af kunstfotografiske udstillinger, vekslende ligeligt mellem det klassiske og moderne, såvel som danske og udenlandske.
Læs mereLæs mere "Fotografisk Center"
Gallery Poulsen
© Gallery PoulsenFoto: PR photo

Gallery Poulsen

I Den Bruge Kødbys gamle industrielle rammer ligger Gallery Poulsen. Den Bruge Kødby er en del af Kødbyen, som er lidt mindre besøgt end den kendte hvide ditto, som huser det meste af det industri- og natteliv, de fleste associerer med Kødbyen.
Læs mereLæs mere "Gallery Poulsen"